Strøm er d y r t – rigtig DYRT. Ved at tænke sig lidt om, er der mange gode penge at spare til noget andet – eller noget sjovere. Faktisk kan du reducere jeres elforbrug med omkring en tredjedel svarende til en besparelse på ca. 3.700 kr. – hvis altså jeres nuværende elforbrug svarer til en dansk gennemsnitsfamilie.

Har du egentlig styr på, hvor meget el, I bruger? Eller hvor meget el dine gadgets eller elektriske apparater bruger? Nej, vel. Har du lyst til en lavere elregning, så kræver det lidt indsigt og ændring af adfærd.

Et af de steder, som er oplagt at spare, er på gulvvarmen i badeværelset. Prøv at studere elmåleren med gulvvarmen er slået til, og uden den er slået til. Det giver sig selv, at det koster kassen, når du ser, hvordan måleren pisker rundt. En anden kæmpe strømsluger er tørretumbleren. Brug den kun, når du simpelthen ikke kan undvære den. Tør dit tøj udenfor, og opnå den skønne duft af frisk luft. Der er da ikke noget bedre. Er det ikke en mulighed, så brug et stativ i badeværelset til det meste. Faktisk skåner det også dit tøj at droppe tumbleren. Så her er der dobbeltgevinst.

Test dit elforbrug, og få hjælp til at holde dit forbrug på 1.000 KWh/år pr. person.

Få mere viden om, hvordan du kan spare el, og hvor du sparer mest:
Sparenergi.dk (Energistyrelsen)

Søndagsavisen

Samvirke.dk

Elpristavlen.dk