Medlemsklubber – for hvem er det en god forretning? Hvem tænker du – dig eller forretningen? Det vil nok vise sig, at det er forretningen. 3 ud af 4 kunder har et eller flere kundekort, så det er blevet meget poplært de sidste 2-3 år. Du har sikkert også et par stykker i din pung. Men ved du, hvad du får ud af dine medlemskaber. Faktisk er det så indviklet, at det er meget svært at gennemskue. Uanset om det er Matas, Imerco, Body Shop eller Coop.

En af mine favoritter er Forbrugsforeningen, som fungere på en lidt anden måde, end de fleste medlemsklubber. Her får du procenter af dine køb i de tilknyttede forretninger (i alt ca. 4.600), oftest 9 %. Din bonus udbetales samlet en gang årligt i slutningen af december – og du kan vælge at få beløbet udbetalt kontant. Er du medlem af én af de aftale- og forhandlingsberettigede organisationer i oversigten på hjemmesiden under `Hvem kan blive medlem´, kan du også blive medlem og få fingrene i alle de mange penge, de hvert år udbetaler.

Overordnet set er der penge at spare – men kig dig altid for, før du handler. Det er måske ikke alt, du har brug for, det kan betale sig at købe i din yndlingsbutik med det flotte røde kundekort. Så loyal behøver du ikke at være, trods alt. Har du sagt Nej-tak til reklamer, så orienter dig i stedet i on-line tilbudsaviser.

Andre muligheder:

www.lic.dk

www.ifkl.dk

Se også Penge fra denne uge, som handler om netop dette emne.