Så slår skattereformen 2012 til igen. De aller rigeste i dette land får mindre i børne- og ungeydelse fra og med den 20. januar. Vær på forkant – og find ud af, om du er blandt dem, der får mindre ind på kontoen.

Borger.dk kan du få alt at vide om, hvor meget du må tjene, før beløbet nedsættes, om det har betydning om du er gift eller samlevende, hvad du skal gøre, hvis din indkomst ændrer sig, hvor og hvordan du kan klage, hvis du ikke er enig osv, osv.

Flere end man lige skulle tro, vil faktisk blive berørt af dette – nemlig omkring 43.000 modtagere af enten børne- eller ungeydelse. Er du blandt dem, der får nedsat ydelsen, modtager du et brev fra Udbetaling Danmark, hvor du får at vide, hvor meget ydelsen er nedsat. Er du tilmeldt digital post fra det offentlige, så husk at tjekke din digitale postkasse på Borger.dk/e-Boks.

5.000 rige familier mister børnechecken (Politiken.dk)