Nu kan du undersøge, om du har penge til gode hos SKAT for 2013. Eller du måske er blandt den lille uheldige skare, der skal betale lidt mere. Det er ene og alene dit ansvar, om tallene passer på din årsopgørelse. Husk, at selvom du på et tidspunkt har rettet forskudsopgørelsen for 2013 med fx. befordringsfradrag, slår det ikke igennem på på årsopgørelsen. Og fra den 10. marts har du haft mulighed for at tjekke din årsopgørelse på skat.dk.

Hvordan du tjekker det?
1) Gå ind på skat.dk. ved hjælp af NemID.

2) Vælg `ret årsopgørelse´ – så kan du se alle felter på årsopgørelsen, også dem, der er udfyldt med tal fra systemerne.

3) Tjek alle tal efter. Er de forkerte – eller mangler der fx. befordringsfradrag, så tast tallene ind.

4) Er der tal, du ikke kan rette, så kontakt dem, der har indberettet tallet, fx. din arbejdsgiver eller banken.

5) Er der tal, du ikke kan rette, og som ikke er indberettet af andre, så kontakt SKAT.

6) Når du har rettet de tal, du vil rette, kan du godkende og se den nye årsopgørelse med de rigtige tal – og det beløb du reelt har til gode, eller skylder SKAT.

Her finder du de fradrag du bør tjekke på årsopgørelsen.

Har du penge tilgode?
Er du så heldig, at have penge tilgode, bliver beløbet indsat på din Nemkonto. Dog ikke hvis du eller din ægtefælle skylder penge til det offentlige. Beløb op til 100.000 kr. indsættes den 4. april. Sammen med det beløb du har tilgode, får du en lille godtgørelse på 0,5 % fra 1. januar 2014, som i øvrigt er skattefri.

Her finder du flere oplysninger om evt.beløb, du har tilgode.

Hvordan tilbagebetaler du skyldig skat?
Skylder du SKAT under 19.215 kr., og du ikke betaler beløbet i år, bliver den indregnet i din skattebetaling for 2015.

Her finder du alt om, hvad det koster at vente, hvordan du kan indbetale – og meget mere.

Hvordan retter du gamle årsopgørelser?
Opdager du i denne forbindelse, at du faktisk også har glemt fradrag på din årsopgørelse i 2012, 2011 eller 2010, så kan du stadig nå det. MEN for 2010 er sidste frist altså den 1. maj 2014 – så du skal ikke vente for længe.

Her kan du se de øvrige frister for at rette tidligere år.

Forskudsopgørelse 2014
Når du nu er i gang, er det også vigtigt, at sammenholde årsopgørelse 2013 med forskudsopgørelsen for 2014. Er der glemte fradrag, fx. befordring, som du faktisk fortsat har i 2014, kan du faktisk vælge, at gå videre og rette din forskudsopgørelse for 2014. På den måde slipper du for at betale alt for meget i skat igennem 2014. Selvom du selvfølgelig altid vil få dem tilbage igen til næste år.

Det kan også være, at din løn er steget, og at du, for at undgå at komme til at skylde i skat, skat rette indkomsten. Eller dine renter på fx. ejendomslån er faldet eller steget ifm. omlægning eller nyt lån, og derfor er angivet forkert på forskudsopgørelsen.

Her har du virkelig en mulighed for at få styr på din økonomi. Betal en så korrekt skat, som mulig. Så undgår du ubehagelige overraskelser.

Her kan du rette forskudsopgørelsen. Samtidig får den lille ekstrabonus i form af forhøjet beskæftigelsesfradrag, som ikke nåede at komme med på dit skattekort – medmindre du tidligere har ændret din forskudsopgørelse for 2014.

SIDSTE NYT!
Skal du betale penge tilbage til SKAT, så kig her, og find ud af, hvad der bedst kan betale sig i din situation.