Har du det med at udskyde de ting, du ikke rigtig kan overskue, hvordan du gør? Har du ikke allerede tjekket, om din årsopgørelse er korrekt, så bliver du nok nødt til at kigge på den nu. Den 1. maj er nemlig sidste frist for at lave rettelser. Brug lidt lidt af weekenden på at gennemgå den – måske har du snydt dig selv og overset nogle fradrag. Fradrag som kan give dig lidt penge tilbage.

Udvidet selvangivelse
Alle med en udvidet selvangivelse har en længere frist til at aflevere, nemlig den 1. juli. Det gælder primært for personer, der

  • har arbejdet i udlandet
  • er selvstændig
  • ejer vindmølleanparter eller solceller
  • har udlejningsejendom
  • har udenlandsk ejendom.

Har du ikke tidligere haft en udvidet selvangivelse, kan du på TastSelv Borger, finde din årsopgørelse for 2012, og hakke af, hvilken kategori du hører til (se ovenfor). Så får du automatisk en udvidet selvangivelse.

Er din virksomhed ophørt, skal du udfylde rubrik 71 og afmelde virksomhedens CVR-nummer på virk.dk.

Budskabet til dig i dag – udover fristerne – er: Tjek nu grundigt efter, om du har glemt eller overset fradrag, du i virkeligheden har krav på.

Find inspiration til hvilke fradrag, det kan handle om på SKAT’.dk nedenfor, hvor du finder oversigt over, de fradrag, der typisk tænkes på om.

Sidste frist for at rette din skat nærmer sig (Business.dk)

Årsopgørelsen – din skat for 2012 (Skat.dk)

Udvidet selvangivelse (Skat.dk)

Snydt for fradrag? (Kvindeøkonomi.dk)

SKAT’s videoer (Kvindeøkonomi.dk)