Madindkøb Europa

Sæsonen skydes i gang med bud på, hvordan der kan spares på det, som vi alle – uden undtagelse – bruger penge på hver dag, hver uge, hver måned ……..MAD. Ved du fx., hvad I bruger på husholdningen hver måned? Prøv at overveje det et par minutter. Er det 20.000, 40.000 ….. eller 100.000 kr.? Ja, det afhænger selvfølgelig af, hvor mange personer familien består af. Tro mig, der ER penge at spare – en god del endda. Det kræver nok lidt ændring af rutiner og vaner – og et par gode tips og tricks, som jeg vil dele med jer over de næste par uger.

Sparevejen handler ikke om dårligere kvalitet. Snarere tværtimod. Men meget mere om valg, planlægning, omtanke, overblik og prioritering. For livet handler jo om prioritering og valg. Husk – ikke at gøre noget, at lade det ske, der sker – er også et valg.

Måske kunne det være et godt valg, at starte med at skabe lidt OVERBLIK over, hvad familien bruger på husholdningen. Så du eller måske familien i fællesskab kunne PRIORITERE og PLANLÆGGE, hvad eller hvordan I – i jeres familie – vil PRIORITERE. For igen – det handler først og sidst om VALG.

Klar, parat …..START
Hvad svarede du på mit spørgsmål i indledningen? Måske – at det havde du overhovedet ikke styr på. Altså hvilket beløb I bruger på husholdning. Hvad bruger andre, tror du? Er der evt. nogen retningslinjer, man kan læne sig op af? Har faktisk søgt efter det – men det er lidt mudret og svært gennemskueligt.

MEN – overordnet kan det siges, at danske familier gennemsnitligt bruger 17 %* af den disponible indkomst på husholdning (føde-og drikkevarer og tobak). Så langt så godt. Når det er sagt, siger det bare intet om størrelsen af et normalt forbrug for en familie på fx. 2 voksne og 2 børn, eller 1 voksen og 3 børn osv. Eller fx. ønske om. økologi, hårdt fysisk arbejde, særlige behov ifm. allergi, sygdom mm.

Sådan kommer du i gang
Skab derfor allerførst OVERBLIK over, hvad I hver måned bruger på den daglige husholdning. Gem alle boner fra jeres indkøb i en måned – inkl. køb i kantine, caféer/restauranter, take-away – ALT skal med. Tag så alle boner og notér alle indkøb op i grupper, fx. mejeriprodukter, kød, grønt, frugt, alm. husholdning (mel, sukker, gryn, kaffe/te), det usunde (slik, chokolade og chips) , drikkevarer (sodavand, juice, sodavand og øl), papirvarer (servietter, toilet- og køkkenruller, sølvfolie, madfilm), toiletartikler (sæbe, tandpasta, creme, rengøringsartikler) – og evt. en post til Andet.

Lav et standardskabelon, som kan kopieres og bruges igen og igen. For faktisk er det så vigtigt et arbejde, at I med fordel kan skabe overblikket 1 gang om året. På den måde kan I nemt kontrollere, om I stadig er på rette spor. Eller om I er smuttet tilbage til gamle vaner – eller fået nye (dårlige), som I egentlig gerne vil af med igen.

Jeps, det tager det lidt tid at lave – men det er tid, som er givet rigtig godt ud. Du/I har nu skabt et fantastisk overblik, som er guld værd, når I skal til at prioritere og planlægge. Og ikke mindst sammen vælge, hvad målet skal være. Målet er guleroden, så det skal I være fælles om at vælge. Begynd allerede nu at tænke over det. Hvor er det, I vil spare for at skabe økonomi til noget helt andet? Begge dele er helt op til jer. Skal der være mindre take-away og mere hjemmelavet? Eller skift fra kantine til madpakke? Skal målet være en vinterferie om et års tid? At købe flere økologiske madvarer. Eller måske en trampolin eller en udendørs spa, når der er sparet nok op?

I næste afsnit kigger vi for alvor på hvilke vaner, der skal ændres. I kan spare helt op til 10 til 15 % , hvis I følger dem.

* Work in Denmark.dk