Hver 5. pensionist er 10 år efter ophør på arbejdsmarkedet løbet tør for pensionsopsparing. Det viser en undersøgelse foretaget af ATP. Det er hverken godt for pensionisten eller samfundet. Så overvej om du i stedet for rate- og/eller kapitalpensioner skal opspare dine penge i livrenter, som udbetales så længe du lever. Derved undgår du at stå i den situation, kun at kunne bevare den levestandard, du har planlagt, de første 10 år – mens du resten af livet må nøjes med det, du kan hente hos kommunen.

En anden model er at forlænge udbetalingen af ratepensionen til fx. 20 rater svarende til 20 år. Gør du det, så vil du alt andet lige få flere penge ud af det, da opsparingen bliver forrentet i flere år. Du skal sørge for at forlænge inden du begynder at få dem udbetalt.

FAKTA

HUSK – vil du indbetale og have fradrag for 2012, skal du gøre det senest den 31. december, og det maksimale fradrag udgør 50.000 kr. med fradrag i din personlige indkomst – også i topskatten.

- Afkastet bliver lempeligere beskattet end alm. renteindtægter – kun 15,5 % i pensionsafkastskat.

- Dine efterladte får udbetalt opsparingen, hvis du dør, før du selv har fået udbetalt pengene. Du kan selv vælge at begunstige dem, der skal have din opsparing ved død. Det kræver blot, at du udfylder en erklæring. Det kan være relevant i fx. papirløse forhold.

Til sidst – og ikke for at skræmme nogen – slet ikke. Det handler derimod om at være realistisk. Derfor – overvej det nu, selvom der er længe til du forlader arbejdsmarkedet. Det er NU, du kan gøre en forskel for det liv, du drømmer om, når du ikke længere er på arbejdsmarkedet. Når du nærmer dig de 60 år, og ser pensionist tilværelsen vinke til dig ude i horisonten, er der faktisk ikke meget, du kan ændre på omkring pensionsopsparing mm., som vil flytte din økonomi mod det bedre. Medmindre du altså har en opsparing af en vis størrelse i fast ejendom, egen virksomhed, værdipapirer, kunst, guld – eller andet, der kan omsættes til penge.

Ældre løber tør for pension