Nu kan du prøve det helt GRATIS. At handle ind hjemme fra pc’en i din varme julepyntede stue over en kop varm kaffe eller te. Uden at du behøver at putte dine trætte unger, som hellere vil lege, i.overtøj og støvler og ud i en kold bil. Slip for andre, der maser og skubber og unger der plager forældre og hyler, når de ikke får deres vilje. Hvis ikke det frister dig, kan det være at udsigten til at undgå den lange kø ved kassen, kan. Eller det, at du slipper for at slæbe alle dine varer hjem selv. Og alle fristelserne – alt det, der ikke står på indkøbssedlen, har du faktisk bedre styr på ved pc’en, end når det foregår live ude i supermarkedet.

Det fungerer helt upåklageligt – alt kommer sorteret efter varetype, så kartofler ikke blandes med kød, sukker eller fyrfadslys. Har de sidste par måneder selv benyttet mig af muligheden – og har virkelig nydt det.

Ekstra sparetip
Tilbudsvarer er ud fra den uge du bestiller. Faktisk er det muligt at få varer på tilbud for 2 på hinanden følgende uger. Hvis du fx. bestiller varer i uge 50 til levering onsdag i uge 51. Så kan du redigere i din bestilling -  fx. mandag i uge 51, og supplere med tilbudsvarer fra uge 51. Wupti – så har du fået tilbudsvarer med i din levering fra 2 ugers tilbudsavis.

Resten af året er levering af dine varer på Irma.dk GRATIS, hvis du køber for mere en 600 kr.

Sådan handler du ind på Irma.dk

Nemlig.com
En anden mulighed, jeg også har testet de sidste par måneder, er Nemlig.com, som også fungerer perfekt. God kundeservice – som fx. ringer dig op, hvis din levering undtagelsesvis er forsinket. Havde en enkelt gang problemer med betaling – kundeservice hjælp mig pr. telefon, og problemet blev hurtigt løst.

Hvad koster det?
Levering alle dage fra morgen til aften (senest kl. 20) – både lørdag og søndag, og selv alle dage i julen leveres. Og til en pris der ligger ml. 14 og og 39 kr. Hertil kommer 3 kr. for hver plastiksæk, der fyldes varer i – dog max. 12 kr.

Få overskud på energikontoen
En god og billig måde at vise dig selv lidt omsorg. Omsorg behøver ikke altid at være dyre sko og tasker – eller kostbare skønhedsbehandlinger. Slip i stedet  for alt slæberiet og rutinearbejdet, det giver overskud på energikontoen til at bruge på fx. indkøb af julegaver, julehygge – og alt det andet du også gerne vil her i julemåneden.